HISTORIEN OM PROFETEN MUHAMMED

At opsummere livet og arven efter Profeten Muhammad (fred være med ham) i en kort guide kan aldrig fuldt ud give ham retfærdighed. Vi vil dog forsøge at give et kort overblik over hans liv ved at fokusere på de vigtigste faser: hans liv før profetskabet, de 13 år han tilbragte i Mekka, de 10 år i Medina, og til sidst hans livs afslutning.

Livet Før Profeti
Muhammad (fred være med ham) blev født i år 570 e.Kr. i byen Mekka. Hans far døde, før han blev født, og da han var seks år gammel, rejste han med sin mor, Aminah, til Medina for at besøge sine mødres slægtninge. På hjemvejen til Mekka døde hans mor i byen al-Abwaa. På denne måde mistede Muhammad (fred være med ham) begge sine forældre, før han fyldte syv år. Kort tid efter blev hans bedstefar, Abd al-Muttalib, hans værge, men også han døde, da Muhammad var otte år gammel.

Efter disse tab blev Muhammad (fred være med ham) opfostret af sin faderlige onkel, Abu Talib, som var en respekteret leder i Mekka. Abu Talib tog sig af ham med omsorg og vejledte ham, så han kunne vokse op til en mand med godt ry og karakter.

Som ung blev Muhammad (fred være med ham) kendt for sin ærlighed, pålidelighed og retfærdige opførsel. Han arbejdede som hyrde og passede folks ejendele med omhu. Han talte altid sandt, var reserveret i sin opførsel og brugte sund dømmekraft, hvilket fik folk til at respektere ham.

Lang tid før hans profetskab var Muhammad (fred være med ham) kendt blandt sit folk for sin gode karakter og indstilling. Han var generøs, tålmodig, ærlig og oprigtig, og hans samfund respekterede ham højt. På grund af hans troværdighed og integritet fik han tilnavnet al-Ameen, hvilket betyder “den troværdige”.

Som ung mand begyndte Muhammad at arbejde som handelsagent for Khadija, en succesfuld og velrespekteret købmand i Mekka. Han rejste på hendes vegne til Syrien og andre steder for at drive forretning. Khadija blev dybt imponeret over hans ærlighed, integritet og arbejdsomhed, og hendes respekt udviklede sig til interesse.

Kort tid efter blev Muhammad (fred være med ham) og Khadija gift. Han var 25 år gammel, da de indgik ægteskab. Dette ægteskab blev starten på et kærligt og støttende partnerskab, som spillede en vigtig rolle i hans senere liv som profet.

At blive valgt som Allahs Profet
Muhammad (fred være med ham) modtog sin første åbenbaring i år 610, da han var 40 år gammel, i en grotte kaldet Hira, på bjergene uden for Mekka. Han tog ofte til grotten for spirituel tilbagetrækning.

Under en af disse tilbagetrækninger dukkede englen Jibreel (Gabriel) pludselig op foran ham og sagde: “Læs!” Profeten (fred være med ham) svarede: “Jeg kan ikke læse.” Englen greb ham stærkt og bad ham igen. Dette gentog sig tre gange, indtil englen sagde:

“Læs i din Herres navn, som har skabt alt, der eksisterer. Han har skabt mennesket af en klump (et stykke koaguleret blod). Læs! Og din Herre er den Mest Gavmilde.”

— Koranen, Kapitel 96, Vers 1–3

Denne oplevelse markerede begyndelsen på åbenbaringen og det øjeblik, hvor Muhammad (fred være med ham) blev profet for Allah.

Efter mødet med englen skyndte Muhammad (fred være med ham) hjem til sin kone, Khadija, fyldt med frygt og forvirring. Han forklarede, hvad der var sket, og sagde: “Jeg frygtede for mig selv.” Khadija beroligede ham og sagde:

“Ved Allah, Allah vil aldrig forlade dig, for du opretholder slægtskabsbånd, hjælper de svage, ærer dine gæster, giver i velgørenhed og hjælper, når nogen rammes af en katastrofe.”

Khadija blev den første person, der accepterede Islam.

Kort tid efter tog hun Muhammad med til hendes fætter Waraqah ibn Nawfal, en kristen lærd. Waraqah forklarede, at englen Muhammad havde mødt, var den samme engel, som Allah havde sendt til Moses (Musa). Han advarede også Muhammad om, at nogle mennesker i Mekka ville afvise budskabet og muligvis forfølge ham, men opfordrede ham til at være tålmodig.

De 13 år i Mekka som profet

Efter at Muhammad (fred være med ham) havde modtaget de første åbenbaringer begyndte han i det skjulte at prædike Islam for en lille, betroet gruppe mennesker.

Denne gruppe bestod af mennesker, som stod ham nær, herunder nogle af hans slægtninge fra Quraysh, profetens egen klan.

Senere begyndte han at prædike offentligt og opfordre folk til at tro på én Gud og anerkende ham som Allahs profet. I de første år troede kun et lille antal mennesker på hans budskab, og mange af dem blev udsat for forfølgelse, tortur og endda drab af nogle medlemmer af Quraysh.

For at beskytte de tidlige muslimer beordrede Muhammad (fred være med ham), at nogle af dem skulle migrere til Abyssinien (det nuværende Eritrea og den nordlige del af Etiopien), hvor kongen sikrede, at de kunne leve trygt uden fare.

I år 619 oplevede profeten to store tab: hans onkel Abu Talib, som havde opfostret og beskyttet ham, døde. Dette betød, at profeten mistede en vigtig beskytter mod Qurayshs forfølgelse. Samme år døde hans elskede kone Khadija. På grund af disse tab blev året kendt som “Sorgens År”.

På trods af forfølgelsen voksede antallet af muslimer, og Islam fortsatte med at sprede sig. Allah sendte fortsat Jibreel for at åbenbare flere vers af Koranen, som profeten underviste til de tidlige muslimer.

Efter 13 år i Mekka blev det nødvendigt for Muhammad (fred være med ham) at finde et nyt hjem for muslimerne, hvilket førte til migrationen til Medina – et vigtigt vendepunkt i islams historie.

Migrationen fra Mekka til Medina (Hijrah)

Efter at de tidlige muslimer, profetens (fred være med ham) følgesvende, havde migreret til Medina, blev Muhammad (fred være med ham) den eneste tilbageværende i Mekka sammen med to af hans nærmeste: hans ven Abu Bakr og hans fætter Ali.

Quraysh, som følte sig truet af islams udbredelse, planlagde at dræbe profeten. De frygtede, at han også ville migrere til Medina og at Islam ville sprede sig yderligere. Muhammad (fred være med ham) blev advaret af englen Jibreel, og sammen med sine to følgesvende planlagde han en sikker flugt.

Natten før migrationen til Medina sov profeten (fred være med ham) hos Abu Bakr i stedet for sit eget hjem. Han bad Ali om at sove i hans seng for at narre Quraysh til at tro, at profeten stadig var hjemme. Da natten faldt på, lå nogle af Quraysh på lur for at dræbe ham, men de blev taget på sengen – Muhammad (fred være med ham) var allerede væk.

Allah havde beskyttet profeten fra deres onde planer, og Koranen nævner:

“Og (husk) da de ikke-troende planlagde imod dig (O Muhammad) for at fængsle dig, eller dræbe dig, eller få dig ud af dit hjem; de planlagde, og Allah planlagde også; og Allah er den Bedste af dem, der planlægger.”

Koranen -Kapitel 8, Vers 30

Kort tid efter tog profeten (fred være med ham) og Abu Bakr muligheden for at forlade Mekka og begive sig til Medina. Ali fulgte efter kort tid senere. Denne begivenhed blev kendt som Hijrah og markerer begyndelsen på den islamiske kalender.

Medina

Efter at Muhammad (fred være med ham) og hans følgesvende emigrerede til Medina, blev han både religiøs og politisk leder. Dette markerede starten på en ny æra for muslimerne, hvor han begyndte at organisere troen og skabe et retfærdigt samfund baseret på Koranens principper. I Medina indførte han regler for fred, samarbejde og retfærdighed mellem mennesker, sikrede beskyttelse af svage og trængende, og styrkede fællesskabet blandt muslimerne.

Profeten etablerede også traktater og aftaler med byens forskellige grupper, løste konflikter, ledede byens forsvar mod trusler, og sørgede for, at love blev fulgt retfærdigt. Han satte også fokus på uddannelse, bøn og moral, og inspirerede folket til velgørenhed og samfundsansvar. Fra Medina blev Islam stærkere, og senere blev Mekka befriet, hvilket gjorde det muligt for religionen at sprede sig endnu mere i hele Arabien.

Afskedspilgrimsrejsen og den Sidste Prædiken
Profeten Muhammad (fred være med ham) udførte Hajj (pilgrimsrejsen) i det 10. år efter hijrah (migrationen til Medina) og kaldte folk til at udføre Hajj sammen med ham. Ved afslutningen af pilgrimsrejsen samlede han folkets opmærksomhed på sletten Arafah, et landområde beliggende øst for Mekka. Han benyttede denne mulighed til at holde sin sidste prædiken for folket:

“O Folk, lyt opmærksomt til mig, for jeg ved ikke, om jeg nogensinde igen vil være blandt jer efter dette år. Lyt derfor meget omhyggeligt til, hvad jeg siger til jer, og bring disse ord til dem, der ikke kunne være til stede her i dag. O Folk, ligesom I betragter denne måned, denne dag, denne by som hellig, så betragt den muslimske liv og ejendom som en hellig tillid. Returner de ejendele, der er betroet til jer, til deres retmæssige ejere. Skad ingen, så ingen vil skade jer. Husk, at I virkelig vil møde jeres Herre, og at Han vil gøre regnskab for jeres gerninger.
Allah har forbudt jer at tage renter (interesse), derfor skal al renteforpligtelse herfra ophæves. Jeres kapital er dog jeres at beholde. I vil hverken påføre eller lide nogen uretfærdighed. Allah har dømt, at der ikke skal være renter, og at al rente skyldig til Abbas ibn ‘Abd’al Muttalib (profetens onkel) herfra skal ophæves. Vær på vagt over for Satan, for jeres religions sikkerhed. Han har mistet alt håb om, at han nogensinde vil kunne lede jer på afveje i store ting, så vær på vagt mod at følge ham i små ting.
O Folk, det er sandt, at I har visse rettigheder over for jeres kvinder, men de har også rettigheder over jer. Husk, at I kun har taget dem som jeres hustruer under Allahs tillid og med Hans tilladelse. Hvis de overholder jeres ret, så tilhører det dem retten til at blive fodret og klædt i venlighed. Behandler jeres kvinder godt og vær venlige mod dem, for de er jeres partnere og engagerede hjælpere. Og det er jeres ret, at de ikke laver venskaber med nogen, som I ikke godkender, samt aldrig at være utro. O Folk, lyt til mig i alvor, tilbed Allah, udfør jeres fem daglige bønner, fast i Ramadan-måneden, og giv jeres rigdom i Zakat. Udfør Hajj, hvis I har råd til det. Hele menneskeheden er fra Adam og Eva, en araber har ingen overlegenhed over en ikke-araber, og en ikke-araber har ingen overlegenhed over en araber; også en hvid har ingen overlegenhed over en sort, og en sort har ingen overlegenhed over en hvid undtagen ved gudfrygtighed og god handling.Vid, at hver muslim er en broder til hver muslim, og at muslimerne udgør et broderskab. Intet skal være legitimt for en muslim, som tilhører en medmuslim, medmindre det blev givet frit og villigt. Gør derfor ikke uret mod jer selv.
Husk, en dag vil I stå foran Allah og svare for jeres gerninger. Vær derfor på vagt, afvig ikke fra retfærdighedens vej, efter jeg er gået bort. O Folk, ingen Profet eller Sendebud vil komme efter mig, og ingen ny tro vil blive født. Tænk derfor godt efter, O Folk, og forstå de ord, jeg formidler til jer. Jeg efterlader mig to ting, Koranen og mit eksempel, Sunnah, og hvis I følger disse, vil I aldrig fare vild.
Alle dem, der lytter til mig, skal videregive mine ord til andre, og disse til endnu andre; og må de sidste forstå mine ord bedre end dem, der lytter til mig direkte. Vær mit vidne, O Allah, at jeg har formidlet dit budskab til dit folk.“Profet Muhammad (fred være med ham).

I det øjeblik åbenbarede Allah følgende vers i Koranen:

“I dag har Jeg fuldendt jeres religion for jer, og fuldført Min tjeneste over for jer, og har valgt islam som religion for jer.” Koranen – Kapitel 5, Vers 3

Åbenbaringen kom til en ende, og islam var nu en fuldstændig livsvej for hele menneskeheden. Profet Muhammads (fred være med ham) livsmission var opfyldt. Han døde i en alder af 63 i det 11. år af den islamiske kalender. Hans følgesvende og fremtidige generationer af muslimer fortsatte med at udbrede religionen til jordens fire hjørner. Det er på grund af profetens arv og tidligere generationers muslimer, at islam stadig bevares og praktiseres i dag.